I sidste måned blev den nye dimensioneringsplan for beredskabet i Københavns Kommune vedtaget, og nu er turen så kommet til nabokommunen Frederiksberg. Her lægges der ikke op til en så stor ændring af beredskabet som i København, men Frederiksberg Brandvæsen skal bidrage til effektiviseringer i kommunen, og derfor vil man reducere døgnberedskabet fra 10 til otte mand. Det giver en besparelse på 2,7 mio. kr. om året.
Den nye dimensioneringsplan for beredskabet i Frederiksberg Kommune har allerede været behandlet i beredskabskommissionen, og i næste uge skal den så til politisk behandling i magistraten, der svarer til andre kommuners økonomiudvalg.
Fire modeller for serviceniveauet
Frederiksberg Brandvæsen har udarbejdet fire forskellige modeller for det fremtidige beredskab.
Den første model er den mest ambitiøse og indebærer en øget satsning på kriseledelse, redning, frivillige og forebyggelse, hvilket i alt vil koste 685.000 kr. ekstra om året. I model 2 til 585.000 kr. er satsningen på forebyggelse fjernet, i model 3 til 260.000 kr. er også satsningen på frivillige fjernet og i den fjerde og sidste model til 160.000 kr. satses kun på kriseledelse.
Både brandvæsenet og beredskabskommissionen har anbefalet model 1, som indebærer, at man prioriterer ledelsesmæssig robusthed i kommunens områder og afdelinger ved hjælp af en målrettet kompetenceudvikling indenfor stabsarbejde, logistik og kommunikation. Det operative beredskab skal samtidig tilpasses til at håndtere opgaver, der er relaterede til terror- og klimaudfordringerne.
Hertil kommer, at Frederiksberg Brandvæsen vil gøre mere brug af frivillige til vejrligsberedskab og værdiredning samt til at håndtere indkvartering og forplejning. Endelig satses der på det forebyggende område, hvor der skal være ressourcer til kampagner og brandteknisk gennemgang af kommunens bygninger og institutioner, ligesom brandvæsenet skal medvirke til at forbedre paratheden over for skybrud.
Færre brandfolk
Allerede ved den risikobaserede dimensionering i 2006 var der i Frederiksberg Kommune overvejelser om størrelsen af brandvæsenets beredskab. Dengang valgte man et beredskab, der udover indsatslederen består af to holdledere og otte brandfolk på døgnvagt, men under forudsætningen af, at vagtholdet udover de egentlige beredskabsopgaver også skulle løse forskellige service- og forebyggelsesopgaver, herunder især opgaven med at assistere hjemmeplejen, når kommunens nødkaldsklienter er faldet i eget hjem.
Ifølge brandvæsenet viser erfaringerne siden 2006 imidlertid, at et beredskab på en holdleder og syv brandfolk er nok til at håndtere de typiske udrykninger i dagligdagen. Ved større indsatser, f.eks. storbranden i KB-Hallen, peger brandvæsenet på, at erfaringerne har vist, at det niveaudelte beredskab fungerer fint. Her var det nemlig muligt at tilkalde store styrker fra nabokommuner og statslige beredskabscentre uden omkostninger for kommunen.
Da brandvæsenet fremover kun skal varetage nødkaldskørsler i dagtimerne – og en forudsætning for den nuværende bemanding dermed bortfalder – er konklusionen, at der ikke længere er behov for et beredskab på to holdledere og otte brandfolk. I stedet vil der fremover kun skulle være en holdleder og syv brandfolk på vagt. I dagtimerne skal brandvæsenet fortsat køre til nødkald, og ved kørsel til nødkald reduceres vagtholdet dermed fra otte til seks mand.
I praksis indebærer den nye bemanding, at brandvæsenets tender fremover ikke indgår i udrykningerne.
Den reducerede bemanding gennemføres gradvist frem til 2014, og det er planen, at det sker ved naturlig afgang. Fra 2014 vil det give en årlig besparelse på 2,7 mio. kr., der kommer til at indgå som brandvæsenets andel af kommunens effektiviseringer.
Tæt samarbejde med København
Ændringen i beredskabet skal også ses i sammenhæng med, at Frederiksberg Brandvæsen har et tæt samarbejde med Københavns Brandvæsen. Samarbejdet indebærer, at Frederiksberg brandstationen i praksis fungerer som en brandstation i et samlet udrykningsområde, der omfatter de to kommuner.
Ved de fleste brandudrykninger på Frederiksberg bliver det lokale beredskab derfor suppleret af en røgtender, et pionerkøretøj og en drejestige fra Københavns Brandvæsen. Tilsvarende indgår drejestigen fra Frederiksberg Brandvæsen i førsteudrykningen i Københavns Kommune som sekundær drejestige.
Også når det gælder indsatsledelsen er der et tæt samarbejde mellem de to brandvæsener, som indebærer, at indsatsledervagten i hver kommune dækker udrykninger i egen kommune, men desuden rykker ud i den anden kommune, hvis der er to samtidige udrykninger.
Både for Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen er samarbejdsaftalen vederlagsfri, da det er forventningen, at de gensidige ydelser over tid udligner hinanden.
Slut med afprodsstige
Frederiksberg Brandvæsen har i mange år haft en afprodsstige, der kan anvendes i de situationer, hvor snævre tilkørselsforhold og portgennemgange forhindrer brug af brandvæsenets drejestige. I dag indgår afprodsstigen imidlertid kun i mødeplanerne for fem objekter, da man de øvrige steder benytter en af Københavns Brandvæsens Bobcat-stiger, der er væsentligt mere tidssvarende – både når det gælder sikkerhed og brug.
De seneste 30 år har afprodsstigen ikke været i brug ved en indsats, og brandvæsenet konstaterer samtidig, at den teknologisk er udtjent og sikkerhedsmæssigt ikke er up-to-date. Endvidere kræver betjeningen af stigen uforholdsmæssigt mange folk, og afprøvninger viser, at der går op til 26 minutter fra alarmeringen og til stigen er rejst.
Dermed er den ifølge brandvæsenet ikke et troværdigt redningsredskab, og derfor vil man udfase afprodsstigen og i stedet satse på nye flugtmasker, hvor 20 masker skal placeres på autosprøjte og drejestige. Kan beboerne ikke reddes af røgdykkere via trappen, vil man i stedet opsætte springpuder på hver side af bygningen.
Får 25 nye frivillige
I dag er der 20 aktive frivillige i Frederiksberg Kommune. De er tilknyttet Beredskabsforbundets Kreds Frederiksberg, og de løser en række opgaver indenfor førstehjælpsvagt, information og forplejning samt afholdelse af brandvagter.
Fremover skal beredskabet imidlertid udvides med yderligere 25 frivillige, der vil modtage grunduddannelsen indenfor indsats og kommunikation. De 15 er allerede rekrutteret som led i en styrkelse af klimaberedskabet, men der skal som led i den nye dimensioneringsplan rekrutteres yderligere 10 frivillige. Det forudsætter, at der afsættes 125.000 kr. til 0,25 årsværk, som skal koordinere de frivilliges uddannelse og indsats samt forestå en ordning med brandkadetter.
Upopulær hos brandfolkene
Den nye dimensioneringsplan er ikke blevet positivt modtaget af Frederiksberg Brandvæsens brandfolk, der på et møde i brandvæsenets MED-udvalg i december hårdt kritiserede planen, som blev betegnet som en skrivebordsløsning. Brandfolkenes tillidsmand har også fremsendt en række kommentarer til kommunalbestyrelsen.
Brandfolkenes mener grundlæggende, at det vil være meget problematisk at reducere beredskabet til otte mand, fordi både sikkerhed og udrykningstider forringes. Desuden påpeger brandfolkene, at det nuværende beredskab med to holdledere og otte brandfolk kan håndtere to samtidige hændelser, hvilket ikke vil være muligt fremover. Brandvæsenets ledelse mener imidlertid, at det er den hidtidige nødkaldsaftale, som har bundet kommunen til at opretholde en uhensigtsmæssig stor udrykningsstyrke, og at erfaringerne fra de perioder, hvor brandfolk har været låst til at køre nødkaldsture, har vist, at otte mand godt kan løse både udrykningsopgaver og det daglige arbejde på brandstationen.
Endvidere har brandfolkene påpeget, at samarbejdet med Københavns Brandvæsen i visse situationer kan give en betydelig svækkelse af beredskabet på Frederiksberg. I København afsendes der ved bygningsbrande både stigevogn fra den nærmeste brandstation og nabostationen, og dermed rykker drejestigen fra Frederiksberg i en række tilfælde ud som en del af førsteudrykningen i Dæmningens og Tomsgårdens slukningsdistrikter. Hvis der samtidig er en kørsel til nødkald, kan beredskabet på Frederiksberg være nede på en autosprøjte med fire mand, og da i hvert fald den ene af de to nabostationer i København er optaget af den brand, hvor Frederiksbergs stige er tilkaldt, vil assistancen til Frederiksberg potentielt have en lang kørevej.
Et særligt stridspunkt mellem brandfolkene og ledelsen vedrører de frivillige, hvor brandfolkene mener, at det er et problem, at der ikke er krav om, at de frivillige skal stå til rådighed, mens brandvæsenet påpeger, at erfaringen er, at mellem en tredjedel og halvdelen af de frivillige møder frem ved alarmering. Brandfolkene mener desuden, at de frivillige ikke – som planlagt – kan deltage i brandvagter, fordi der er indgået overenskomst om den opgave med brandfolkene. ”Kommunen kan selvfølgelig ikke lade frivillige udføre arbejde, den selv har indgået overenskomst på”, lyder brandfolkenes melding, men brandvæsenets ledelse er uenig: ”Den centrale overenskomsts protokollat II og III beskriver kun, hvorledes at honorering af brandfolks deltagelse i brandvagter skal ske, ikke at de har monopol på opgaven”, skriver ledelsen i en kommentar.
Frederiksberg-brandfolkene er heller ikke tilhængere af den model, som anvendes i samarbejdet med Københavns Brandvæsen. ”Praksis er, at København bruger Frederiksbergs drejestige i deres førsteudrykninger i København og sender en hel station plus røgdykkere og pionerer på Frederiksbergs udrykninger. Som brandmand er det svært at se fornuften i at sende så meget til Frederiksberg i førsteudrykningen. Det har altid fungeret ved at kalde på flere køretøjer ved behov, når hændelsen er fastlagt. Nu tømmer man stationer og svækker paratheden i beredskaberne. Det ligner mest af alt at København søger at øge deres kørselsstatistik og derved sikre sig selv”, skriver brandfolkene i deres kommentar.
